Getting things Done

18.12.2019

Kender du det der med, at når du planlægger noget, så virker det uendeligt simpelt at gøre det? 

Ligeså simpelt som det er at stå op om morgenen, når vækkeuret ringer, fordi du har besluttet dig for at løben en morgentur, lave en super-sund juice eller skrive på din bog?

Men ved et trylleslag, er det pludselig ikke så nemt.

Nemlig når det ringer.

Og det er koldt.

Og du er møg-træt.

For hvis du tænker over det, er der så ikke indenfor de sidste (og i virkeligheden ret få) dage været en gang eller to, hvor du har snoozet?

Og måske droppet løbeturen eller morgenmaden, der jo godt kan vente til lidt senere?  

Det har der for mig. 

Og mere end én gang..

Indrømmet!

Jeg troede længe, at deadlines var djævlen - og ja, jeg mener stadig, at de deadlines kan være hårde...

Nu mener jeg, at deadlines er vores ven, når vi skal gøre noget. Specielt det, der kræver, at vi frasiger os vores instinktive hunger efter MERE: Mere sødt og LÆKKERT, mere SØVN om morgenen, mere TV-SERIE, mere SPIL på telefonen. MERE, MERE, MERE.. 

Forskerne bryder også deres hoveder med spørgsmålet om HANDLING

Vi selvstændige er udsatte, men vi er faktisk ikke de eneste, der bryder vores hoveder med det at få noget GJORT.

Vidste du, at der bliver talt om 4. generationsforskning indenfor forskningsmiljøerne rundt omkring i verden?

Det handler i bund og grund om den samme udfordring, som jeg og mange andre sidder med: Hvordan vi kan HANDLE på al den VIDEN vi har.

For vi VED en masse, og samler mere og mere god viden sammen. Men det er jo ligemeget, hvis vi bliver ved med at gøre det samme, gamle. Vi skal kunne IMPLEMENTERE det, vi ved.

Hvordan opnår vi at gøre det, vi sætter os for?

Har du også gået og haft svært ved at GØRE det, du sætter dig for?

For det har jeg.

Og jeg har drøftet det med Jakob mange gange.

Mester i at udskyde!

Når du har været selvstændig i nogle år, ligesom os, kan der efterhånden være noget, man gerne vil have GJORT, men som på en eller anden måde er blevet ved med at blive udskudt. År efter år.

Efter det kom op tilpas mange gange, og vi blev enige med os selv om, at vi faktisk GERNE ville have det gjort (og at det ikke bare var en fix idé), og så begyndte vi for alvor at læse og arbejde med at få noget GJORT.

Efter at have læst et hav af bøger..

Stødte vi på en forfatter, der virkelig har nogle stærke pointer.

Det er David Allen.

Og hans modeller og regler for at gøre noget, er både så simple og samtidig så kraftfulde, at de har hjulpet os med at få nogle kæmpe projekter op at stå langt tidligere end vi havde regnet med. Se dét er fantastisk!

Han har også sin egen udgave af Eisenhowermodellen, som jeg har været fan af i mange år. Du kender den måske?

Pointen er, at det der er vigtigt, men aldrig rigtig haster, bliver udskudt. Og det at få gjort noget, handler i høj grad om at fokusere lige dér!

David Allens bog hedder: “Getting Things Done”. 

Og du bør læse den, hvis du vil have noget gjort.

Jeg er så vild med den, at jeg har gengivet bogen i miniformat (på dansk) og lagt den i vores boghylde. Du kan læse den her (og hvis det giver genklang i dig, kan du altid læse hele bogen - vi linker til den i boghylden). 

Tilbage til dig.

Synes du ikke bare, at det her felt er super spændende?

Jeg har tænkt på, om ikke du har noget, der virkelig fik dig op om morgenen, som gjorde, at du knækkede din handlingslammelse i en situation eller noget andet, der fik dig til at GØRE NOGET? 

Så vil vi SUPER gerne høre fra dig! :-)

Hav en fantastisk herlig dag!

Mange hilsner fra Tenna
(og vink fra Jakob) :-)

→ Alle noter ✍🏼
Prøv Normé gratis: 1 uge med fuld skrue

Find smørhullet og byg branding, der sælger!

Normé StarterKit